Hvad er Business Central? Få styr på bogføring og dataindsigt med Dynamics 365 Business Central

Dynamics 365 Business Central er et af de mest anvendte økonomi- og ERP-systemer til små og mellemstore virksomheder. Men er det noget for din virksomhed? Læs mere her.
Læs mere
Continue Read
Tilbage til blog
Back to Journal

Hvad er Business Central? Få styr på bogføring og dataindsigt med Dynamics 365 Business Central

Skrevet af
Nikolaj Rähr
Læse længde
4 min
Offentliggjort
September 2025

Dynamics 365 Business Central er et af de mest anvendte økonomi- og ERP-systemer til små og mellemstore virksomheder. Men er det noget for din virksomhed? 

Her får du en grundig introduktion til Business Central og konkrete råd til, hvordan du bruger systemet som et værktøj til at skabe en mere effektiv og fleksibel økonomifunktion.

Hvad er Business Central?

Business Central, eller Microsoft Dynamics 365 Business Central, er et cloudbaseret økonomi- og ERP-system, som samler virksomheders mest forretningskritiske processer i ét integreret system.

Systemet understøtter bl.a. forretningsfunktioner som:

  • Bogføring og økonomistyring

  • Fakturering og betalinger

  • Likviditetsstyring og bankafstemning

  • Lager- og logistikstyring

  • Projektøkonomi

  • Indkøbsstyring

Mange virksomheder kan i begyndelsen klare sig med simple bogføringssystemer (f.eks. e-conomic eller Dinero), men når væksten – og dermed kompleksiteten – når et vist niveau, begynder behovene at ændre sig. Det er her Business Central typisk kommer ind i billedet. 

Det gælder f.eks. når:

  • Antallet af medarbejdere og transaktioner øges

  • Virksomheder udvider med flere afdelinger eller selskaber

  • Der opstår behov for mere avanceret rapportering - f.eks. via Power BI

  • Der kommer skærpede  krav til compliance og sporbarhed

Business Central er desuden en del af Microsoft Dynamics 365 og integrerer derfor med værktøjer som Power BI, Power Automate, Excel, Outlook og Teams.

Business Central fungerer som en cloudløsning, hvilket gør, at du slipper for at vedligeholde og drifte egne servere.

Funktioner i Business Central

Hos SMV’er bliver Business Central typisk brugt som virksomhedens primære økonomisystem.

Men det er meget mere end “bare” et bogføringsværktøj.  Et af de største funktionsområder ved Business Central er muligheden for at automatisere bogføringsprocesser såsom manuel indtastning af bilag, manuel bankafstemning og opfølgning på betalinger. Alt sammen er med til at spare både tid og ressourcer i økonomifunktionen.

Herunder får du en uddybning af de vigtigste funktioner.

Digital bilagshåndtering

Business Central understøtter integration med f.eks. faktura-scanningsløsninger som Continia Document Capture. Det gør det muligt at automatisere hele bilagsflowet:

  • Modtagelse af elektroniske fakturaer (OIOUBL, PDF, e-mail)

  • Automatisk udtræk af data (leverandør, beløb, momskode osv.)

  • Forslag til kontering

  • Digitalt godkendelsesflow

  • Automatisk bogføring

Resultatet er et hurtigere og mere fejlfrit flow fra bilag til regnskab.

Automatisk bankafstemning

Business Central kan automatisk importere bankposteringer fra virksomhedens bank, så afstemning mod bogførte betalinger sker langt mere effektivt. Systemet matcher automatisk posteringer ud fra beløb, betalingsoplysninger og fakturanummer, og markerer eventuelle afvigelser, som kræver manuel opfølgning.

Løsningen reducerer behovet for tung manuel bankafstemning og mindsker risikoen for fejl.

Løbende opdatering af økonomidata

Fordi Business Central er et økonomisystem med integrerede ERP-funktioner, bliver alle relevante bogføringsdata opdateret i realtid.

Det betyder f.eks., at når en salgsfaktura bogføres, opdateres både debitorregnskab, omsætning, momsafregning og finanskonti.

Og når en indkøbsfaktura registreres, opdateres både leverandørregnskab, omkostningskonti, projektregnskab (hvis relevant) og moms.

På den måde kan du skabe et sammenhængende og opdateret regnskabsbillede, som danner et langt bedre grundlag for både rapportering og beslutninger.

Fakturering og betalinger

Mange SMV’er oplever markante tidsbesparelser ved at automatisere udsendelse og opfølgning på fakturaer. Business Central gør det muligt at holde styr på hele fakturaflowet, herunder automatisering af rykkere og opdateret debitorstyring.

Likviditetsstyring og budgetopfølgning

Business Central giver et stærkt grundlag for likviditetsprognoser og mulighed for at følge udviklingen i virksomhedens pengestrømme tæt. Faktisk helt ned på dagligt niveau.

Rapportering og Power BI

Business Central indeholder en række standardrapporter, men den store værdi ligger i integration med Power BI, som gør det muligt at skabe skræddersyede dashboards og rapporter - mere om det senere i indlægget.

Projekt- og lagerstyring

Virksomheder med projektrelateret salg eller behov for lagerstyring kan også bruge Business Central til at understøtte disse funktioner, da disse . På den måde får man ét samlet system, der giver fuldt overblik over både økonomi og drift.

Fordele ved Business Central 

Når en virksomhed tager springet fra et traditionelt bogføringssystem til Business Central, handler det typisk om behovet for bedre styring og skalerbarhed.

Blandt de vigtigste fordele er:

Mere automatisering
Med Business Central reduceres behovet for manuelle arbejdsgange. Mange opgaver, der tidligere krævede mange klik eller eksport til Excel, kan nu klares automatisk.

Større skalerbarhed
Business Central kan tilpasses virksomhedens udvikling. Når du får flere afdelinger, flere selskaber eller mere kompleks forretning, kan systemet skaleres uden at skulle skifte platform.

Bedre compliance og kontrol
Systemet understøtter compliance-krav som digital revisionssporbarhed og GDPR. Du får desuden langt bedre muligheder for at styre adgange og roller i økonomifunktionen.

Integration med Microsoft 365 og Power Platform
En af Business Centrals største styrker er integrationen med Excel, Outlook, Power BI og Power Automate. Det gør det nemt at bygge en økonomifunktion, der understøtter virksomhedens behov for fleksibilitet og beslutningsunderstøttelse.

Sammenhængen mellem Business Central og Power BI

Flere virksomheder udnytter ikke det fulde potentiale i Business Central, fordi de primært arbejder med standardrapporter og statiske Excel-ark. Det er her Power BI kommer ind i billedet.

Power BI gør det muligt at opbygge dynamiske dashboards og rapporter, som trækker data i realtid direkte fra Business Central.

Eksempler på dashboards du kan bygge i Power BI med data fra Business Central.

  • Likviditetsdashboard: Her kan du se, hvordan virksomhedens likviditet udvikler sig uge for uge

  • Debitoranalyse: Du får overblik over, hvilke kunder der betaler for sent

  • Omkostningsudvikling: Du kan analysere typer af omkostninger over længere perioder

  • Projektøkonomi: Opfølgning på dækningsbidrag pr. projekt eller afdeling

  • Koncernrapportering: Konsolidering af data på tværs af selskaber

Hvem bør overveje Business Central?

Business Central er oplagt for virksomheder, som kan svare ja til én eller flere af følgende udsagn:

  • Vores er vokset ud af vores nuværende bogføringssystem, der ikke længere kan håndtere alle vores behov

  • Vi ønsker mere automatisering og skalerbarhed i økonomifunktionen

  • Vi har fået behov for bedre BI-rapportering og dataindsigt

  • Vi har fået flere selskaber, flere projekter eller en mere kompleks forretning

Kom godt i gang med Business Central

Hvis du overvejer Business Central, eller allerede har systemet, men savner at udnytte det optimalt, er der nogle vigtige trin at have fokus på:

  • Sørg for at få en rigtig opsætning fra start. Business Central kan være komplekst at komme i gang med, så det betaler sig hurtigt tilbage at få sat det korrekt op af eksperter.

  • Indsaml så meget data i din bogføring som muligt og hav en klar model for økonomistyring

  • Udnyt integrationen med Power BI.  Det er her de største økonomi-indsigter ligger

  • Overvej om dele af dit Business Central-setup skal outsources til eksperter for at give dig mere fleksibilitet og adgang til specialistkompetencer

Spørgsmål?

Hos Pinehill Finance hjælper vi dagligt virksomheder med at drifte og udrulle økonomifunktionen i Business Central samt integrere og opbygge dashboards i Power BI. Har du brug for assistance? Kontakt os gerne for en uforpligtende dialog om, hvordan vi kan hjælpe netop din virksomhed.